|
| Så oprandt dagen endelig, nu skulle
flere ugers planlægning og opgaver stå sin prøve
og forventningerne var høje. Det blæste kraftigt,
forsyningsteltet blev rejst i stiv vind ved 16.00 tiden, men humøret
var super højt, og alle hjalp alle, så det var en perfekt
start og tegnede godt for fællesskabet weekenden over.
De første sejlere begyndte at komme til Lundeborg, man kunne
kende dem i gadebilledet på grund af de specielle både,
der skilte sig ud, måske især fra de store mængder
af campingvogne der kørte ud og ind af turistbyen. |
 |
| Megin i Lundeborg |
|
Der blev anvist overnatningsmuligheder, og af erfaring vidste Jesper
og Torben at det var en rigtig god ide med et ’stille’
sted og et ’snakke’ sted, så teltfolkene fik anvist
to forskellige områder på ’standerpladsen’,
så de ikke kunne forstyrre hinanden. De mere komfortable valgte
at slå sig ned på Kunstcafeen i deres værelser,
med uforudset natteunderholdning af John Mogensen hele lørdag
nat fra genboen, Cafe Havgassen. |
| |
 |
De sidste der ankom – ved 22tiden
- var spejderne, der efter teltrejsning fik aftensmad, så
det var sent inden de kom til ro.
Lørdag morgen skulle alle klare sig selv til morgenmad,
og ellers dukke op til skippermøde kl. 10.00
Jesper var godt nok ikke tilfreds – fredag - med udsigten
til en fortsat strid blæst, så han gik rundt og ønskede
et mere roligt og solbeskinnet vejr lørdag og søndag,
og vi skal da lige love for at han har kontakt til de højere
magter, for lørdag morgen skinnede solen fra en skyfri himmel,
og alle flag hang og daskede fuldstændig slapt fra enhver
mast… selv vindmøllerne der kunne skimtes i varmedisen
på Langeland nægtede at dreje rundt i mere end slowmotion. |
| Klub stander |
| |
|
|
| Torben og Jesper valgte trods dette,
at lade starten gå, og det gav anledning til mange grin efterfølgende.
Startlinier var udlagt og bøjer til en trekantet bane var
placeret, dommer båden var på plads og fræseren
var toptunet… jollerne blev sat i vandet og kom med noget
besvær ud af havneindsejlingen og fik sig ved forskellige
tekniske kneb manøvreret sig til startlinien… årer
og motor er jo godt…
Starten gik… og der skete absolut ingenting. Bådene
lå bare der og lå, nogle af bådene var der dog
bevægelse i, om end det gik den forkerte vej… men at
sejle baglæns er jo også at sejle, selv om det må
siges at være svært at vinde på den måde. |
| |
|
|
Dommer båden lå
stille, ja alle lå helt stille undtagen fræseren den
tordnede rundt for dog at se efter vind… efter 1 og ½
time opgav de at finde vind og ’løbet’ blev afblæst,
da havde samtlige deltagere vist også fået nok solbad.
Pigerne på spejderbåden sørgede dog for, at der
var et par af bådende der kom over startlinien, de hoppede
i vandet og svømmede som hunde foran en hundeslæde
med deres båd over startlinien… en alternativ form for
sejlads som vakte meget morskab. |
 |
| Alternativ sejlads |
| |
|
|
Efter frokost stod alle igen linet
op på rad og række som et bedre skagensmaleri og kikkede
efter vind… lige meget hjalp det, og alligevel startede ’løbet’
igen… og humøret var højt, selv om der var lidt
drilleri om nogle ønsker fra dagen før, hvor der blev
spurgt hvorfor man dog ikke kunne sejle til Langeland… det
ville vist have taget sin tid. |
| |
|
|
| |
Iført højt
humør blev andet løb også afblæst, der
var altså ikke noget vind, så nu var det blot om at
se tiden an til søndag morgen, så det var ret udhvilede
sejlere der gik i gang med skinke, flødekartofler og salat.
Som en deltager sagde, det er lige det perfekte vejr til en sommerfest
med vennerne, så det kunne ikke passe bedre, alle hyggede
sig og der var højt humør hele aftenen. Generalforsamlingen
kl. 21 startede med kaffe og hjemmebagt kage, så det lagde
en fortsat hyggelig stemning, selv om generalforsamlingen havde
nogle kraftige meldinger, så blev det hele klaret med et smil
og ikke mindst med det samme høje humør. |
| Der kæmpes |
| |
|
|
| Lørdag aften kom der lidt regn, selv om det
’aldrig’ regner i Lundeborg, så faldt duggen lidt
tungt en lille halv time må man sige.
Søndag morgen, startede med fuld sol, morgenmad
og højt humør. Flagene rundt på bådene
blafrede fint, og der var udsigt til et flot sejlervejr… så
der blev kikket og spist og planlagt og ikke mindst det altafgørende,
kunne der nås at blive sejlet 3 løb, så pokalen
kunne blive givet videre til dette års vinder? |
| |
|
|
Der blev udlagt en mindre
bane, langdistancebanen med frokost undervejs blev droppet og alle
sejl!!! blev sat til for at få de tre løb gennemført.
Skippermødet kl. 9.30, og første start kl. 10.10…
det var perfekt. Det gik utrolig godt, selv om der vist var et par
stykker der lige skal læse lidt på søfartsreglerne
i de mørke vinteraftner, så gik alt så godt så
godt.
Så da alle tre løb var afsluttet, og bådene kom
ind efter endt sejlads, var humøret lige så højt
som da de kom fredag, så det er absolut et af det allerbedste
træk ved Meginsejlerne, fællesskab, hygge og så
konkurrencen i nævnte rækkefølge, der er kodeordet.
|
 |
| Endelig lidt
vind |
| |
|
|
| Det er lidt pinligt at måtte sige det, men Lundeborg
holdt stævnet i år, men vi kom også til at beholde
pokalen i byen. Meget egoistisk af os, men Ægir med Hans Lauenborg
ved roret kom ind på 1 pladsen i alle tre løb, så
det kunne ikke være anderledes. Andenpladsen gik til Michael
Stenstrøm fra Varberg i Sverige i båden Plums…
Og tredje pladsen fik Lars-Erik Sandstrøm fra sejlklubben Køge
Bugt i båden Asa, efter præmieoverrækkelsen, skulle
årets kvajepræmie uddeles… og da der ikke var nogen
der havde dummet sig sådan for alvor, gik den til Ole Nagel
fra FDF Sejlcenter Viborg, fordi de havde sejlet meget dårligere
end de normalt gør, med deres erfaring og deres standard taget
i betragtning. |
| |
|
|
 |
Med tusind tak for en fantastisk
weekend, hvor sol og sommer , højt humør og en dejlig
positiv energi var i højsæde, vil vi blot sige at vi
glæder os til at være sammen med jer til næste
år igen.
Torben og Jesper.. |
| Vinderen, Meginbowlen
2005 |
| |
|
|
Se flere billeder i galleriet |
|
Se det samlede resultat |
galleri |
|
resultaterne |
|
|
|
| |
|
|
| |
Se pressemeddelsen |
|
|
|
|
|